Virksomhedsanalyse

Kast lys over din virksomhed

Virksomhedskulturen er den lim, der binder organisationen sammen. Dine medarbejdere og den kultur I som hold skaber sammen på arbejdspladsen, fortæller historien om, hvorvidt din virksomhed udnytter sit fulde potentiale. Men hvor stærk er den lim, som binder din virksomhed sammen? Trækker I alle i samme retning? Udlever I som virksomhed jeres fulde potentiale?

Mange små og mellemstore virksomheder reagerer først på interne og eksterne problemer, når de for alvor er dukket op til overfladen. Her er det ofte for sent eller forbundet med meget store omkostninger at håndtere. Ofte kunne disse undgås, ved at få taget en kulturmåling på virksomhedens tilstand, ved at involvere virksomhedens nøglemedarbejdere – og opdage i tide og håndtere virksomhedens potentielle problemer.

Vi hjælper nemt og effektivt med at tage temperaturen på din virksomhed via en kulturmåling, hvor vi betragter virksomheden ud fra både nogle hårde/rationelle værdier som f.eks. økonomi, marked og forretningssystemer og ud fra nogle mere bløde/menneskelige værdier i forhold til ledelse, trivsel, teamspirit med videre.

Kulturmålingen giver dig, blandt andet, svar på om dine medarbejdere ved hvad der forventes af dem, om de forstår og efterlever virksomhedens mål og visioner, om de er omstillingsparate, når det handler om at tilpasse sig ændrede markedsvilkår, og om dine ledere formår at motivere dine ansatte. Alle sammen faktorer, som direkte har påvirkning på din bundlinje, hvis ikke de efterleves – eksempelvis i form af høj medarbejderomsætning og ringe effektivitet.

Vores erfaringer med en lang række mindre og mellemstore virksomheder fortæller os, at de ofte har godt styr på deres hårde/rationelle værdier, men halter en del, når det gælder de bløde/menneskelige værdier. Især vækstvirksomheder har udfordringer med at de vokser sig ud af den oprindelige måde at lede og organisere sig på, således at den ikke længere passer med den aktuelle virkelighed.

Tør du vente til problemerne popper op på det mest ulejlige tidspunkt, eller vil du være på forkant allerede i dag?

Vores kulturmåling, giver dig et 360° indblik i din virksomhed – både på de ”hårde” og de ”bløde” værdier, og du vil nemt kunne se, hvor du og virksomheden med fordel kan sætte ind, for at udnytte det fulde potentiale. Ofte vil alene små justeringer gøre en stor forskel og spare virksomheden for en række potentielle problemer.

Udbytte:

  • Klart overblik over hvad der allerede i dag eller på sigt kan forhindre virksomheden i at udnytte sit fulde potentiale
  • Investerer dine ressourcer direkte hvor skoen trykker
  • Undgå fejlinvesteringer
  • Mål effekten før og efter eventuelle forandringstiltag i virksomheden
  • Få din virksomhed til at køre på skinner