Personlighedstypetest og karrierecoaching

  • Er du i tvivl om, hvad du vil med din karriere?
  • Opfordrer din virksomhed dig til at udvikle dig personligt og fagligt i virksomheden f.eks. gennem medarbejderudviklingssamtaler?
  • Kender du din personlighedstype og hvad der motiverer din type? Skal din karriere tilpasses i forhold til det?
  • Er du bevidst om, at hvis ikke du sidder i førersædet i forhold til din karriereudvikling – ender andre i sidste ende med at bestemme din karrierevej? Er det det du reelt ønsker?

Vi tilbyder et personligt og skræddersyet karriererådgivningsforløb, der kan føre dig til nye indsigter, større selvforståelse og måske helt nye karrieremuligheder. Samtidigt får din virksomhed også en mere motiveret medarbejder.

Udbytte:

  • Større selvindsigt og klarhed over dine karriereønsker og  –muligheder
  • Større indsigt over din personlighedstype og hvad der motiverer samt demotiverer dig arbejdsmæssigt
  • Fokus på dine personlige og faglige kompetencer, hvilket du kan bruge, når du skal kommunikere dine karrieremål til f.eks. din leder.
  • Større afklaring og afstemning af forventninger om hvad du reelt ønsker at bidrage med i virksomheden og om dette er realiserbart
  • Virksomheden opnår mere engagement og målrettethed i medarbejderudviklingsprocessen, som giver større produktivitet

Målgruppe:

Specialister, ledere eller administrative medarbejdere, som ønsker at være mere målrettet eller motiveret i deres karriere.

Indhold:

Et karrierecoachingforløb kan være sammensat således:

  • Afklaring af værdier og refleksion over værdiernes betydning i dit karrierevalg
  • Afklaring af kompetencer – de kompetencer du er god til og dem, du godt kan lide at anvende
  • Definition af drømmejob
  • Motivation og glæde ved arbejdet – herunder igennem personlighedstypetest
  • Fokus på dine muligheder
  • Diverse øvelser – herunder visualiseringer på opnåelse af ønsker og mål alt efter behov
  • Beslutninger og plan for fremtidig karriere.

Form:

Karrierecoachingforløbet foregår via 1-1 sessioner ad 1-1½ times varighed og skræddersyes efter dit behov. Igennem coaching, rådgivning og sparring giver vi dig tilpassede værktøjer, til at du kommer til at sidde i førersædet i forhold til din karriere. Dit arbejde ligger imellem sessionerne, hvor du får opgaver til at opnå afklaring og handle på dine indsigter.

Hvornår?:

Lad os tage et inspirationsmøde, hvor vi afdækker dine og din virksomheds behov. Kontakt Flemming Nielsen flemming@cvu.dk, tlf. 28 70 09 77 for at booke et møde.

Investering: 1.600 kr. ekskl. moms pr. session.