Om medarbejderudvikling

En hverdag fyldt med forandringer stiller store krav til medarbejdernes overskud og omstillingsevne. Oveni de daglige rutiner bliver vidensmedarbejdere i stadig større udstrækning udsat for forøgede dokumentationskrav, ændringer i IT-systemer og lovgivning samt organisationsændringer.
Evnen til at kunne navigere i denne virkelighed er ofte forskellen på succes og fiasko!

Den gode nyhed er, at medarbejderne sagtens kan tilegne sig evnen til at bevare overskuddet og tilpasse sig situationen – selv når de befinder sig midt i ”orkanens øje”.

  • Har du medarbejdere, der mangler overskud og ressourcer?
  • Har du en strategi, der sikrer at dine medarbejdere trives på arbejdet?
  • Udvikler dine medarbejdere sig både fagligt og personligt så de er i stand til at imødekomme de voksende krav på arbejdet?

Medarbejderudvikling hos os tager udgangspunkt i, at dine medarbejdere er virksomhedens vigtigste ressource. Vi går praktisk til værks, når vi hjælper dine medarbejdere med at opnå større overskud og udvikle sig, og tager udgangspunkt i det, der fylder lige nu – såvel fagligt som personligt. Igennem coaching, rådgivning og sparring klæder vi dine medarbejdere på, til at blive den bedste udgave af dem selv.

_dsc5849

Stresscoaching

Fra stress til trivsel

Vidste du, at det kan koste dig ca. 500.000 kr. at erstatte en stresssygemeldt akademisk medarbejder, mens en stresssygemeldt mellemleder eller specialist koster op til 2 mio. kr. for virksomheden?

Undersøgelser viser, at 83 % af langtidssygemeldte med stress er tilbage på fuld tid, efter at have deltaget i et samtale- og mentaltræningsforløb, om at håndtere deres stress, men det er selvfølgelig bedst for alle parter at behandle stress, inden det når så vidt.

Vi tilbyder individuel stresscoaching til virksomheder, som ønsker hjælp til stressreduktion hos deres medarbejdere og minimering af stressrelateret fravær.

Udbytte:

Den individuelle stresscoaching sigter mod at gøre medarbejderen i stand til, at indgå i de daglige arbejdsrutiner efter forløbets afslutning – dog evt. med en kortere aftalt indkøringsperiode.

Derudover opnår virksomheden:

  • En reduktion i omkostninger forbundet med sygemelding, vikarer, nyansættelse m.v.
  • En medarbejder som har betydeligt flere ressourcer, balance og overskud
  • En medarbejder som er bedre til at prioritere og afstemme forventninger

Målgruppe:

(Nøgle)medarbejdere, herunder ledere, med symptomer på stress, og/eller en oplevelse af at være i en krisetilstand.

Indhold:

Et individuelt stresscoaching forløb vil typisk bevæge sig gennem 3 faser:

  1. Akutfasen: Her handler det om at få overblik over situationen, så der umiddelbart kan igangsættes en række tiltag, som reducerer diverse stressorer. Det handler også om at få tillært få og enkle teknikker, som kan reducere antallet af stresshormoner og reducere de symptomer, som mærkes i krop og sind
  2. Forståelsesfasen: Her begynder vi at dykke lidt mere ned i baggrunden for stressreaktionen. Der skabes bedre kontakt til krop og åndedræt, som ofte har været overhørt i lang tid frem til stressreaktionen. Situationen belyses fra forskellige vinkler, med henblik på at give en bedre forståelse og parathed i forhold til håndtering eller imødegåelse af stressreaktioner.
  3. Forandringsfasen: Her justeres i livsstrategier, leveregler og overbevisninger så det bedre matcher det aktuelle liv. Der udarbejdes handlingsplaner for den videre udvikling - eksempelvis med fokus på hvordan ydre stressfaktorer kan reduceres, og hvordan energiniveauet bevares. Målet i denne fase er ikke bare at komme af med stressen, men at bliver klogere på og udvikle sig selv. 

Form:

Stresscoachingen foregår via 1-1 sessioner ad 1½ - 2 times varighed og skræddersyes efter medarbejderens behov. Der vil oftest være tale om et forløb af sessioner afhængigt af medarbejderens aktuelle udfordringer og stresssituation. Igennem rådgivning, coaching og sparring giver vi medarbejderen tilpassede værktøjer til at gå fra stress til trivsel.

Hvornår?:

Lad os tage et inspirationsmøde, hvor vi afdækker dine behov. Kontakt Flemming Nielsen flemming@cvu.dk, tlf. 28 70 09 77 for at booke et møde.

Personlighedstypetest og karrierecoaching

  • Er du i tvivl om, hvad du vil med din karriere?
  • Opfordrer din virksomhed dig til at udvikle dig personligt og fagligt i virksomheden f.eks. gennem medarbejderudviklingssamtaler?
  • Kender du din personlighedstype og hvad der motiverer din type? Skal din karriere tilpasses i forhold til det?
  • Er du bevidst om, at hvis ikke du sidder i førersædet i forhold til din karriereudvikling – ender andre i sidste ende med at bestemme din karrierevej? Er det det du reelt ønsker?

Vi tilbyder et personligt og skræddersyet karriererådgivningsforløb, der kan føre dig til nye indsigter, større selvforståelse og måske helt nye karrieremuligheder. Samtidigt får din virksomhed også en mere motiveret medarbejder.

Udbytte:

  • Større selvindsigt og klarhed over dine karriereønsker og  –muligheder
  • Større indsigt over din personlighedstype og hvad der motiverer samt demotiverer dig arbejdsmæssigt
  • Fokus på dine personlige og faglige kompetencer, hvilket du kan bruge, når du skal kommunikere dine karrieremål til f.eks. din leder.
  • Større afklaring og afstemning af forventninger om hvad du reelt ønsker at bidrage med i virksomheden og om dette er realiserbart
  • Virksomheden opnår mere engagement og målrettethed i medarbejderudviklingsprocessen, som giver større produktivitet

Målgruppe:

Specialister, ledere eller administrative medarbejdere, som ønsker at være mere målrettet eller motiveret i deres karriere.

Indhold:

Et karrierecoachingforløb kan være sammensat således:

  • Afklaring af værdier og refleksion over værdiernes betydning i dit karrierevalg
  • Afklaring af kompetencer – de kompetencer du er god til og dem, du godt kan lide at anvende
  • Definition af drømmejob
  • Motivation og glæde ved arbejdet – herunder igennem personlighedstypetest
  • Fokus på dine muligheder
  • Diverse øvelser – herunder visualiseringer på opnåelse af ønsker og mål alt efter behov
  • Beslutninger og plan for fremtidig karriere.

Form:

Karrierecoachingforløbet foregår via 1-1 sessioner ad 1-1½ times varighed og skræddersyes efter dit behov. Igennem coaching, rådgivning og sparring giver vi dig tilpassede værktøjer, til at du kommer til at sidde i førersædet i forhold til din karriere. Dit arbejde ligger imellem sessionerne, hvor du får opgaver til at opnå afklaring og handle på dine indsigter.

Hvornår?:

Lad os tage et inspirationsmøde, hvor vi afdækker dine og din virksomheds behov. Kontakt Flemming Nielsen flemming@cvu.dk, tlf. 28 70 09 77 for at booke et møde.

Investering: 1.600 kr. ekskl. moms pr. session.