Skræddersyede ledergruppeforløb

Mange ledere mærker behovet, men har ikke tiden til at gå på en lederuddannelse. Den videndeling med ledere fra andre virksomheder, som ofte vil være nyttig kan nemt føles som spild af tid når de udfordringer, som lederne står over for her og nu skal løses hurtigt. Vi har derfor lavet et forløb, som er skræddersyet til netop din ledergruppe, hvor vi har fokus på de udfordringer, som din virksomhed står overfor og hvor vi tilpasser undervisning, sparring og coaching til dette. 

Vi bruger praktisk anvendelige værktøjer, der straks kan implementeres i dagligdagen frem for komplekse teoretiske modeller, som de færreste alligevel får tid til at anvende i praksis.

På dette intensive forløb beskæftiger vi os derfor kun med ledernes problemstillinger i netop din virksomhed og præsenterer dem for en række praktiske ledelsesværktøjer, der gør hverdagen nemmere.

Udbytte:

  • Praktiske værktøjer til at lede dine medarbejdere skræddersyet til din virksomhed
  • Mere effektiv udnyttelse af tiden
  • Frigørelse af ressourcer til vækst og udvikling
  • Mere glade og motiverede medarbejdere
  • Tiltrækning og bedre fastholdelse af de gode medarbejdere

Målgruppe:

Chefer, partnere og mellemledere i revisionsfirmaer, ejendomsadministrationer, ingeniør-, it- og arkitektvirksomheder m.fl., der ønsker mere overskud til ledelse.

Indhold:

Forløbet formes efter din virksomheds behov og dine lederes udfordringer, så indholdet kan variere. Dine ledere vil altid blive præsenteret for værktøjer, som forbedrer deres ledelse i forhold til:

  • Tid – at bruge den smart og få mere af den
  • Uddelegering af opgaver
  • Kommunikation med medarbejdere
  • Tilpasning af ledelsesstil til aktuel situation
  • Motivation af medarbejderne
  • Egentilstand og nærvær

Form: Forløbet tager udgangspunkt i din ledergruppes ledelsesmæssige udfordringer. Igennem erfaringsudveksling, gruppearbejde, praktiske øvelser, sparring, coaching og enkle teoretiske modeller, vil vi finde praktiske løsninger, som giver størst mulig udbytte ved implementering mellem modulerne. Du taber ikke produktiv tid, da hjemmeopgaverne er praktiske ledelsesopgaver.

Forløbet skræddersyes efter din virksomheds behov i forhold til antal dage og coachingsessioner.

Hvornår?: 
Lad os tage et inspirationsmøde, hvor vi afdækker dine behov. Kontakt Flemming Nielsen flemming@cvu.dk, tlf. 28 70 09 77 for at booke et møde.